Standartruder
Termoruder består af 2 lag klar glas med
et luftmellemrum.
Glassene er tæt samlet omkring en afstandsprofil i aluminium eller
galvaniseret stål. Afstandsprofilerne er normalt 6, 9, 12 16 eller 20
mm.
Den almindelige 4-12-4 rude ( 4mm glas - 12 mm luft - 4 mm glas) er en
god klimaskærm. De lyddæmpende egenskaber er komfortable og
lysgennemgangen er stor.
Gasruder
Varmetabet i termoruden kan reduceres, når man
f.eks. bruger gasarten argon i stedet for atmosfærisk luft mellem
glaslagene. Gassen er usynlig og hindrer ikke lysgennemgangen.
Alle gasser i termoruder er helt ugiftige.
Energiruder
Ved brug af energiruder reduceres varmetabet med
ca. 33% og dermed bliver regningen til opvarmning i hjemmet mindre. En
energirude er en termorude, hvor det ene af glaslagene er forsynet med
en lavemissions belægning. Det er stort set ligegyldigt, hvilken side
af ruden, der vender ind mod rummet, i forhold til varmeisolering. Sidder belægningen
på det yderste glas, kan glasset have en svagt solafskærmende effekt.
Men en termorude kan også være en aktiv solfanger. En gasfyldt
energirude vendt mod solen lader mere energi slippe ind i rummet, end
den lader passere ud. Med en energirude er man ikke længere afhængig
af en radiator under vinduet.
Solafskærmende
termoruder
Får solens energi og lys lov til at trænge
igennem ruderne, opstår der ofte et dårligt indeklima med uhensigtsmæssige
høje temperaturer, som kun kan fjernes med meget energikrævende
ventilationsanlæg.
Med solafskærmende termoruder kan op til 85 % af energien holdes
ude. Ruderne reflekterer og absorberer varmen, så inde temperaturen
bliver behagelig og overholder lovkravet om max. 25 grade celcius.
Indeklimaet bliver lettere at styre - året rundt.
I visse glastyper er lysreflektionen som i almindeligt glas og
lysgennemgangen meget høj.
De solafskærmende glas monteres altid som det yderste glas.
Sikkerhedsruder
Der findes et stort udbud af sikkerhedsruder på
markedet, der kan sikre personer og værdier. Til personsikkerhed anvendes termoruder med hærdet
sikkerhedstrådglas eller lamineret glas. Termoruden med sikkerhedstrådsglas
har en høj styrke og sikrer mod bløde stød, som f.eks. hvis en person
falder ind i en rude.
Termoruden med lamineret glas har ikke så høj styrke, men til gengæld
bliver splinterne hængende, hvis ruden går i stykker. Termoruder med
lamineret glas er derfor nødvendige til skrå tagflader.
I tilfælde af brand vil en termorude med en lamineret glastype først
falde ud efter 1/2 time i modsætning til almindeligt og hærdet glas,
der falder ud i løbet af 4 minutter. Næsten alle sikkerhedsruder kan
udføres som energiruder, solskærmende ruder og lydruder.
Der findes ingen lovgivning på området. Snak med din glarmester om,
hvad der er hensigtsmæssigt i forhold til dine behov.
Lydruder
Støj er et miljøproblem. I Danmark er ca. 1
million boliger udsat for så stærke støjpåvirkninger, at miljøet må
betegnes som utilfredsstillende. Enhver termorude reducerer lyden mærkbart,
men ikke altid tilstrækkeligt. Derfor er visse termoruder specielt
beregnet til lyd- og støjdæmpende formål.
Den mest enkle lydrude er en to-lags termorude, hvor det ene lag glas er
tykkere end det andet. F.eks. en 6-12-4 rude ( 6mm glas - 12 mm hulrum - 4 mm glas ). Denne
rude har en lydisoleringsevne på 35 dB, hvor en almindelig 4-12-4
rude kun har en isoleringsevne på 31 dB. En reduktion af lyden på bare 10 dB vil blive opfattet som en halvering
af støjen med det menneskelige øre. Derfor vil en mindre konstruktionsændring
for en minimal ekstraudgift, være tilstrækkelig for at opnå en mærkbar
nedsættelse af støjniveauet.
Afstandene mellem glaslagene kan øges, hvis støjen ønskes dæmpet
yderligere.
Buede termoruder
Der findes også termoruder med indbygget
nostalgi. For at efterligne de gamle rudetyper med ujævn overflade, der
forvrænger gennemsynet udefra på grund af ujævn spejling, fremstilles
buede termoruder, der specielt er kendt fra sprossede bondehusvinduer.
Det buede glaslag vender altid udad. Selve buen i glasset formes ved at
glasset placeres på en jernramme og opvarmes til massen bliver blød og
tyngdekraften bevirker, at det bløde glas buer nedad.
Blytermoruder
Nostalgiens charme findes også i blytermoruder,
der er en efterligning af gamle dages rudetyper.
Blytermoruder fremstilles som rent håndarbejde og kun efter mål. Det
antikke glas er fremstillet efter de gamle middelaldermetoder. De små glasstykker, der monteres til
en større glasplade ved hjælp af blybånd, findes enten som klart glas
eller i forskellige farver. Blyruder kendes ikke mindst fra kirker.
Blyruden er i sig selv utæt, men placeres godt beskyttet imellem de to
lag glas i termoruden.
Trådglasruder
I nogle tilfælde er det specielt påkrævet at
sikre bygningssektioner mod brand. I indvendige branddøre, lyddøre og lydvinduer, f.eks. i værkførerkontorer og
industribygninger er trådglasset meget anvendt. Trådglas kan godkendes som F-60 (
flammestoppende i 60 min. ). Glasset kan på grund af spændinger revne ved uensartede termiske påvirkninger.
Trådglasset har ligesom lamineret glas lav bøjningsstyrke.
Termoruder med trådglas bør ikke anvendes i facader eller tage. Trådnettet
kan efter en årrække blive udsat for fugt og ruste fra kanten og
indad, så glasset sprænges.
Emaljerede
og silketrykte termoruder
Et af glassene i termoruden kan være malet glas,
hvor malingen indbrændes som en emalje i hærdningsprocessen. Der er to
typer, én med heldækkende farver og én med silketryk. Langt det meste
af det førstnævnte anvendes som enkeltglas, og leveres også af
termorude producenterne. Anvendes det i brystninger som termoruder, skal
begge glas hærdes. Ruder med silketryk anvendes oftere i termoruder med
f.eks. logoer og skrift, eller i glastage, hvor silketrykket kan
have en solafskærmende effekt.
Teksten er uddrag fra "Muligheder i termoruder" hentet fra www.glasindustrien.dk
|
